lørdag den 13. juli 2013

Kanalrundfart



En af de ting jeg synes var allerhyggeligst ved vores lille smuttur til Malmø var helt klart kanalrundfarten. Prisen var lidt i den pebrede ende nemlig 140 svenske kroner pr. person men jeg endte faktisk med at synes den var alle pengene værd. Vi tog den sidste tur omkring 17:30 tiden og det var helt klart et godt valg da vi ellers var blevet stegt af solen. Turen tog ca. 40 minutter og var rigtigt smuk. For dem som vil have lidt ekstra hygge på turen er det muligt at købe en kurv med kaffe og kage at tage med og hygge sig med på turen. Desværre havde vi lige spist, men hvis jeg skal afsted en anden gang er det da helt sikkert noget jeg ville overveje.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar