torsdag den 29. august 2013

Grumpy Cat


For dem derude der endnu ikke har oplevet den skønne kat, Grumpy Cat vil jeg lige poste den her video. Katten her får mig bare til at smile hver gang jeg ser den. Dens Catch frase er "I had fun once, It was awful." Hvilket man må sige passer godt til dens fantastiske gnavne ydre. Hvis man elsker grumpy cat så meget som mig, kan man følge den på dens egen hjemmeside grumpycats.com hvor man også kan købe merchandise med denne fantastiske sure kat. Tro det eller lad være, katten har også lige udgivet en bog som man kan købe på hjemmesiden eller til sin Kindle hos Amazon. Jeg overvejer det i hvert fald lidt, selvom jeg normalt ikke er til den slags ting.

Forsømmelse, svømning og alt det der.


Nu er det vist ved at være lidt siden jeg har været herinde og skrive. Det er ikke fordi jeg ikke har haft masser af tid, for det har jeg egentligt. Der har bare været en masse andet der fyldte, blandt andet en jobsamtale og læsning af bøger med mere. Der er egentlig en masse jeg kan skrive om og forhåbentligt får jeg tid til det i de kommende dage. Men det som optager mig allermest i dag er, at jeg har meldt mig selv og min lille datter til svømning. Da hun flere gange har været i Lalandia og er super glad for at være i vand synes jeg det ville være dejligt hvis hun også lærte at svømme. Især fordi vi skal på ferie til vinter og da vil det da være ekstra skønt for hende hvis hun rigtigt kan boltre sig i vandet. Da man naturligvis skal være udstyret korrekt til sådan noget svømmeundervisning, har jeg købt en lyserød våddragt på dykcen.dk. Dette har jeg gjort fordi jeg flere steder har læst at det er fornuftigt når sådanne små størrelse skal ned og boltre sig i voksenbassinet, hvor vandet jo er en del koldere end i børnebassinet hvor hun normalt opholder sig. Jeg har desuden læst mig frem til at det også er godt at bruge sådan en dragt når man er på ferie sydpå, da den også giver en bedre beskyttelse mod solen end en normal badedragt, da den jo dækker en del mere af kroppen. Dragten fås i mange forskellige farver, men da den lilla dragt desværre var udsolgt måtte vi nøjes med en lyserød. Denne er dog blevet godkendt af den lille prinsesse som værende en flot dragt i prinsessefarve.

fredag den 9. august 2013

Den blå planet











Jeg synes da lige jeg ville dele endnu en oplevelse fra vores sommerferie her, nemlig vores tur til den blå planet. Som i kan se på billederne er nogle af akvarierne fantastisk smukke og inspirerende. Desværre må jeg tilstå at en stor del af oplevelsen blev ødelagt af den enorme mængde af mennesker der var der samtidigt  med os. Der var lang tids venten i kø før man kunne få lov til at se hver enkelt akvarium og hele oplevelsen var desværre meget klaustrofobisk. Vi fulgte ellers anvisningerne på den blå planets hjemmeside, hvor de anbefalede man ventede med at komme til efter kl. 14, hvis man ville undgå de store menneskemængder. Min anbefaling vil nok være at komme endnu senere hvis man ønsker at få en ordenlig oplevelse ud af det. Eventuelt kan man vælge at komme efter kl. 19 om mandagen, hvor akvariet har åbent helt til 21. Dette skulle forhåbentligt give folk mulighed for at opnå den zen oplevelse det kan være at stå og se på så mange fantastiske og farvestrålende fisk langsomt glide forbi.