Her kommer endnu en lille fortælling om min nylige rejse til det svenske. Da både min kæreste og jeg er meget historieinteresserede besluttede vi os for at undersøge hvad der var af historiske seværdigheder i nabolaget. Vi blev hurtigt enige om at Malmøhus slot, nordens ældste bevarede renæssanceslot, nok var et besøg værd hvis vi ville vide noget om områdets historie. Den beslutning skulle vi snart komme til at fortryde. Besøget startede ellers godt med at en sød ung svensk gut i informationen informerede os om, hvilke udstillinger der var at se på slottet. Det gik dog hurtigt op for os at der var en del forskelligt at se, da selv den søde unge receptionist måtte opgive at forklare hvad alle udstillingerne handlede om.
Der var blandt andet en udstilling med udstoppede dyr a la Zoologisk museum samt en akvarieafdeling der mest af alt mindede om en miniature udgave af Danmarks akvarium, før de flyttede til Amager. Hvis man forsatte forbi disse akvarier kom man til en kæmpe sal fyldt med alle mulige forskellige plakater, og forsatte man forbi plakaterne kom man til et rum, som jeg gætter på måske bliver brugt af de lokale skoler som et slags seksualundervisningsrum. I hvert fald var der tegninger af kønsorganer osv, fordelt rundt om i lokalet. Af andre seværdigheder på nederste etage kan nævnes en jordskælvmaskine som man kunne stille sig ind i og blive rystet godt igennem i, hvis man har lyst til den slags.
Efter vi var færdige på nederste etage forsatte vi op på næste etage, hvor vi var blevet fortalt den historiske del af udstillingerne kunne findes. Det første vi støtte på var en udstilling af moderne kunst, blandt andet indeholdende et fjernsyn med en video af en Pjerrotlignende kvinde der sang. Sært men ok, vi gik videre. Hvad der mødte os var et sammensurium af ting, der mest af alt fik mig til at føle jeg var en del af en Stanley Kubrick film. Rummene snoede sig labyrintgagtigt igennem slottet, op og ned af trapper og rundt i smalle gange. Når man som jeg er bærer af det famøse "umuligt at finde rundt gen", kan man hurtigt gå hen og blive rundforvirret og jeg mistede da også hurtigt enhver sans for om jeg var oppe eller nede, og for hvordan man i det hele taget skulle komme ud igen.
Blandt nogle af de mærkværdige udstillinger kan nævnes: En udstilling om tvangssteriliserede psykisk syge i 1800-tallet, en udstilling om magt, billedgalleri af gamle adelsmænd krydret med billeder af folk klædt ud i tøj,fra gamle dage, når de ikke lige havde et maleri, en fangekælder med tekster som "uhyre herinde" på døren, en ganske nydelig udstilling af møbler fra slottet, Christian d. 4's bibel, et slags eksperimentarium og jeg kunne blive ved. Da jeg nu er ret følsom af natur og er ret let at skræmme blev alt dette på et tidspunkt for meget for mig, og da jeg samtidigt kunne høre fodskridt længere nede af gangen der kom tættere og tættere på og gik hurtigere og hurtigere, gik jeg til sidst i panik, klamrede mig til min kæreste mens jeg blev ved med at gentage jeg vil ud jeg vil ud. Jeg går ud fra dette var til stor morro for den gruppe af svenske turister der samtidigt kom rundt om hjørnet.
En ting er sikkert jeg skal ALDRIG tilbage til Malmøhus slot, men om ikke andet fik jeg da en oplevelse ud af det. Om end det ikke helt var den oplevelse som jeg havde regnet med.
